Her vil jeg bidrage med en meget enkel visuel model, som jeg har udviklet til de personalegrupper, som jeg superviserer. Den giver umiddelbar mening for alle, der indtil videre har afprøvet den.  Den gør det muligt for at hver enkelt i en gruppe på en enkel måde kan fortælle, hvor stressede de aktuelt føler sig. Hvis der er behov for det, kan man uddybe fortællingen og dele sine oplevelser, men man kan også sige det ganske kort.

Modellen har været brugt til at man i teams har kunnet tage vare på hinanden – fx hvis en person var på vej fra C til D. Forklaring følger!

At kunne skille tingene ad

Her er man i det store og hele i stand til både at være engageret i sit arbejde og at kunne lægge det fra sig. Man kan adskille ”noget” fra ”noget andet”.

Eksempler:

• Arbejde <-> Privatliv
• En svær arbejdsopgave <->  Frokostpausen
• Arbejdsopgave 1 <-> Arbejdsopgave 2

Selvom man normalt kan adskille på denne måde er det helt almindeligt og naturligt at det til tider ikke kan være anderledes at presset øges og buen spændes (B og C) for en stund og man vender tilbage til A igen.

Presset vokser – Buen spændes

Her vokser presset. Buen spændes.

• Det mærkes psykisk
• Det mærkes fysisk
• Det bliver sværere at gå “til” og “fra”

Buen er ved at briste

Her begynder presset at blive for stort. Det er ikke længere muligt at opretholde sine grænser.

Man føler et meget stort pres, og knokler for at nå alt muligt, men indsatsen mangler ofte eftertanke, retning og jordforbindelse. Der er ikke tid til at forholde sig til mening. Tingene skal bare gøres, og man ser frem til at det er overstået.

Der kommer ”huller” og man kan føle sig fx oversvømmet, depressiv, irritabel, ustabil, sårbar, energiforladt, tom, opfarende, svært ved at slappe af, søvnløshed, svært ved at huske oma.

Buen er bristet!

Her er grænserne væk, og den stressramte vil være overvældet og kaotisk – eller tom og apatisk – eller skifte mellem disse tilstande.

Det tager tid at komme sig igen. Det er nødvendigt at sygemelde sig, og der kan være brug for professionel støtte.

At komme videre

Et eksempel:

I en arbejdsgruppe indledtes supervisionen med en runde om stress. Flere syntes ikke, at deres oplevelse kunne udtrykkes med et enkelt bogstav. De sagde fx: Jeg er mest i A og lidt i B, men engang i mellem når det op på C, og så ved jeg, at jeg skal tilbage mod A.

En enkelt i gruppen fortalte at hun var i C og på vej mod D. De øvrige i gruppen blev forbavsede, og var slet ikke klar over, at det var så slemt. I løbet af supervisionen fandt gruppen sammen med supervisor frem til hvordan de kunne støtte den stressede kollega. Ledelsen blev inddraget og orienteret.

Ved den næste supervision fortalte gruppen at støtten havde virket godt, og at de nu var vendt tilbage til den almindelige arbejdsfordeling. Alle var glade for interventionen.

Se evt. mere om supervision for personalegrupper på www.supervisionplus.dk

- Ellen Hansen, www.ellenhansen.dk

Mindfulness betyder noget i retning af “bevidst nærvær”. Metoderne er enkle, og meget anvendelige til stressreduktion, øgning af livskvalitet, træning i at være nærværende oma.

Mindfulness er en praksis, som er særdeles brugbar for faggrupper, der arbejder med mennesker: Nærvær og empatisk kontakt er af fundamental betydning, og mindfulness er en måde at holde sit “arbejdsredskab” i god stand.

MentalWorkout har udgivet nogle guidede mindfulness-øvelser, som er meget brugbare i hverdagen – både derhjemme og i en pause på arbejde. Jeg har programmet på min iPhone, og kan vælge mellem 4 tidsrum: 5, 10, 15 eller 20 minutter. Stemmen er behagelig at lytte til, og der er heldigvis ikke baggrunds-newage-musik. Jeg er forbavset over virkningen af 5 minutters mindfulness (selv om jeg har mange års erfaring med meditation) -og har flere gange oplevet at skuldrene er faldet ned, der er kommet ro på og et dejligt velvære har bredt sig.

Man kan også downloade til mp3 – og priserne er 1-2$.

Så, jeg blev glad for at høre, at der nu var en bog på vej, og den lever bestemt op til mine forventninger. Foruden teori indeholder bogen mange praktiske anvisninger – alt sammen på en dejlig jordnær måde. Eventyrerne og fortællinger er der selvfølgelig også blevet plads til. Mange af disse er brugbare på mange måder. Her er for eksempel en historie, som jeg vil bruge til studerende, der bliver helt overanstrengte af at læse til eksamen – eller til andre, der forbereder sig så meget, så det ender med at blive stift og anstreng. Læs blot her:

Jorge Londono, Aikido Sensei fra Århus fortalte følgende zen-historie:

“En elev, som træner kampkunst, spurgte mesteren: “Hvor hurtigt kan jeg lære alle disse bevægelser?” Mesteren svarede: “På fem år.” Eleven spurgte da: “Hvad nu hvis jeg virkelig anstrenger mig og gør alt, hvad jeg kan, hvor hurtigt kan jeg så lære bevægelserne?” Mesteren tænkte sig om et øjeblik og svarede: “Ja, så tager det fire gange så lang tid, tyve år!”

Citat fra Grethe Bruun: Storytelling i terapi og supervision.

Jeg har nu tilmeldt mig et kursus i Storytelling og glæder mig til at lære mere. Tilgangen passer rigtig godt med det narrative, som jeg tog en 1-årig efteruddannelse i på DISPUK sidste år. Jeg havde tilmeldt mig bl.a. fordi Michael White skulle undervise i 5 dage. Han døde få dage forinden, og kurset startede med at vi fik besked herom. Senere så jeg et par videooptagelser med Michael White, og jeg ærgrede mig over ikke at have haft muligheden for at lære af ham “live”. Der er noget helt særligt ved at lære af en person – ikke en bog, ikke en film – men en levende person.  

På Kommunikationsforum er der en fin lille intro til hans bog: Kort over narrative landskaber. Den vender jeg tilbage til!