Denne frygt er besværlig at opleve, men kan med træning mestres. Grundig forberedelse er vigtig – og undervejs kan man støtte sig til et stikordsmanuskript eller en præsentation. Det giver en vis sikkerhed og noget at vende tilbage til, når man undervejs for en kort stund kan tabe tråden. Når og hvis man taber tråden, kan det føles som meget lang tid før man finder den igen, men hvis man ser pausen på video, vil man kunne konstatere at en sådan pause oftest er overraskende kortvarig, og helt ok. Så man behøver overhovedet ikke undskylde, udtale selvbebrejdelser eller lignende, men kan i stedet blot fortsætte, hvor man slap.

Prøv at optage dig selv med lyd eller lyd+billede, når du næste gang forbereder et oplæg.

Bagefter kan du sammenligne din tidsfornemmelse af pauserne med optagelsen. Er der forskel?

Alain de Botton fortæller på Ted mere om sin forståelse af statusangst. Han kan høres her – i et veloplagt oplæg:

Mindfulness betyder noget i retning af “bevidst nærvær”. Metoderne er enkle, og meget anvendelige til stressreduktion, øgning af livskvalitet, træning i at være nærværende oma.

Mindfulness er en praksis, som er særdeles brugbar for faggrupper, der arbejder med mennesker: Nærvær og empatisk kontakt er af fundamental betydning, og mindfulness er en måde at holde sit “arbejdsredskab” i god stand.

MentalWorkout har udgivet nogle guidede mindfulness-øvelser, som er meget brugbare i hverdagen – både derhjemme og i en pause på arbejde. Jeg har programmet på min iPhone, og kan vælge mellem 4 tidsrum: 5, 10, 15 eller 20 minutter. Stemmen er behagelig at lytte til, og der er heldigvis ikke baggrunds-newage-musik. Jeg er forbavset over virkningen af 5 minutters mindfulness (selv om jeg har mange års erfaring med meditation) -og har flere gange oplevet at skuldrene er faldet ned, der er kommet ro på og et dejligt velvære har bredt sig.

Man kan også downloade til mp3 – og priserne er 1-2$.

Nogle unge oplever det fx som et pres hvis forældrene tager udgangspunkt i en viden om hvordan uddannelsessystemet fungerede i ”gamle dage”. Nogle er bekymrede for om forældrene mon forstår, at det er vanskeligere at få en god karakter på en videregående uddannelse end i gymnasiet. Det kan være godt at vide at kravene er højere end tidligere. Man kan godt være dygtig og så alligevel dumpe.

Nogle unge oplever en evig opmærksomhed og bekymring fra forældrenes side som de gerne ville være foruden. Nogle unge vælger at fortælle “historier” bare for at slippe for bekymringen. Nogle forældre kan være tilbøjelige til i ord eller blot i tonefald og mimik at udtrykke en underliggende kritik omkring valg af aktiviteter og fritidsinteresser: ”Burde du ikke i stedet have ….”.

I særligt pressede situationer kan unge, som er fløjet fra reden søge tilbage til forældrene. I den situation er det vigtigste at sørge for noget basalt forældreomsorg: Lytte, berolige, skabe gode rammer, undgå at være bebrejdende, undgå moraliseren og gode råd.

Undlad at sammenligne med andre.

Læg vægt på at tale om andet end studiet, fremtiden og eksamener.

Sørg for at “frede”  den studerende mht. familiemæssige problemstillinger op til eksamen.

Husk på, at fremtiden sagtens kan være god – uanset hvordan det går med studiet.

Læg mærke til om din søn eller datter kan lide at blive spurgt om studiet – eller endnu bedre spørg om dette.

Undgå skænderier i perioden op til eksamener eller andre pressede situationer.

Spørg, hvad den studerende har brug for – og hvad som er irriterende eller hæmmende.